Læs sidste nyt her 13/4-05

    Se nyt TV indslag fra her

    14/4-04
    En flok skarve beskyldes for at ødelægge naturen på en lille ø i Julsø ved Silkeborg.
     
    Lokale sejlere mener, at skarvenes mange fugleklatter er med til at slå træerne ihjel, men da den omstridte fugl er fredet, er det umuligt at gøre noget ved problemet.
     
    Naturvejleder Jan Kjærgaard mener dog ikke, at skarvenes ekskrementer er et problem for Alø, som øen hedder:
     
    Der er masser af skov i området, og derfor gør det ikke noget, at vi får en ø uden træer. Desuden kan en åben ø blive et godt ynglested for måger, der ikke yngler, hvor der er træer, siger Jan Kjærgaard, der er naturvejleder for Skov- og Naturstyrelsen i Silkeborg.

    Men hvad nu når Alø ikke har flere træer, det er tæt på allerede nu, hvor flytter Skarven så hen. Hvor mange øer er man villig til at skarven må ødelægge ?

    Da skarven ikke er en naturlig del at naturen omkring Silkeborg, mener jeg ikke at den skal have lov til at lave disse ødelæggelser...

    Der blev vist et indslag på TV2 Østjylland Onsdag d. 14/4-04, med undertegnede og naturvejleder Jan Kjærgaard.
    Se TV indslag fra folketinget om skarven længere nede på siden.

    Bedøm selv på billederne herunder, om det er natur regulering eller natur ødelæggelser...


    Billederne er lånt fra www.ry-bl.dk

    15/4-04
    Jeg blev også kontaktet af den lokale avis, som bragte en artikel i avisen dagen efter.

    Uddrag af  artiklen.

    Mon ikke snart det var på tide, at de ansvarlige får gjort noget ved problemet med skarven ? Den har jo aldrig været en del af naturen omkring Silkeborg-søerne før.
    Sådan siger Hans Christensen, der som sejler på Silkeborg-søerne og naturven, i de senere år med bekymring har fulgt udviklingen på den lille ø Alø i Julsø.

    Jeg kan ikke huske om det er fem, syv eller ti år siden, de første skarve dukkede op på Alø, men siden er det gået stærkt, og fuglene har rent ud sagt ”skidt” øen i stykker. Før var hele øen dækket af træer, nu er der kun enkelte træer tilbage i hver ende af øen.

    Øen er blevet et sørgelig at se på. Var det kun Alø, det gik ud over, var det vel til at leve med, at den ikke længere er bevokset. Men når det sidste træ er forsvundet her, forsætter skarvene vel til andre af ørene i Silkeborg-søerne – Lilleø, Møgelø eller Paradisøerne.

    Helt uenig.
    Hans Christensen får absolut ingen opbakning fra naturvejleder Jan Kjærgaard fra Skov- og Naturstyrelsen i Silkeborg.

    Hvad er dog det for et natursyn ? Det er som om naturen ikke må variere og forandres, og alting skal være i vores billede. Står man på en afrikansk savanne og ser elefanter vælte store baobab eller akacietræer for at få lidt grønt, skal man så også sige ”se elefanterne ødelægger savannen, de skal udryddes” ? spørger Jan Kjærgaard.
    Jan Kjærgaard mener desuden, at skarvene gør stor gavn. Vi har jo masser af skov ned til Silkeborg-søerne  og på øerne. Men vi har ikke ret mange åbne områder. En åben ø er et godt ynglested for hættemåger, og kolonier med hættemåger er faktisk en forudsætning for, at vi har flere andre fuglearter. Først og fremmest er den ret sjældne sorthalsede lappedykker afhængig af mågekolonierne. Den har praktisk talt kun side reder i kolonier med hættemåger, men også andre fugle, blandt andre taffelanden og troldanden, yngler meget gerne i hættemågekolonier, siger Jan Kjærgaard.

    Intet problem.
    Han anfægter ikke, at skarvene er hårde ved træerne, og at træerne går ud i skarv-kolonierne. Men det er kun få træer om året, der går ud som følge af skarvenes kolonier. Set for Søhøjlandet som helhed er det overhovedet ikke noget problem. Og man behøver ikke at frygte, at antallet af skarve blot bliver ved med at vokse og vokse. Bestanden reguleres af den fødemængde, der er til rådighed. Måske er der plads til 500 par her i området, og så bliver bestanden ikke støre siger han.

    Jeg behøver vel ikke at sige at jeg slet ikke er enig.
    Selvfølgelig skal naturen have lov til at passe sig selv, men da skarven ikke er en naturlig del i området, mener jeg ikke at den skal have lov til at styre udviklingen.

    Nu er debatten nået til folketinget.
    Se flere TV indslag om evt. regulering af Skarven i Danmark. De tager lidt tid at åbne, og kræver bredbånd for at virke ordentligt...

    TV indslag fra TV2/SYD 13/4-05 Skarven på Vorsø

    TV indslag fra TV2/MIDT-VEST 13/4-05 Lystfiskere skyder skarv

    TV indslag fra TV2/MIDT-VEST 8/4-05 Laksebestand truet af skarven

    TV indslag fra TV2/NORD 8/4-05 Skarven får venneforening

    Da de ældste TV indslag er fjernet hos TV stationerne, er de desværer ikke tilgængelig mere.

    28/5-04
    Venstre vil reducere den danske bestand af skarver, fordi fuglene æder løs af truede laksefisk og af snæblen, som er truet af udryddelse.
    Antallet af skarver skal begrænses væsentligt, mener Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo, som også er formand for Folketingets miljøudvalg. Danmarks Sportsfiskerforbund har netop haft foretræde for udvalget med et ønske om at få reduceret bestanden markant, fordi fuglene spiser store mængder fisk. Og lystfiskernes argumenter har overbevist Vesselbo.

    30/5-04
    Et bredt flertal i Folketinget er klar til at overveje en regulering af bestanden af skarver i Danmark. Sportsfiskerne slog i sidste uge til lyd for at begrænse bestanden fra 40.000 til 10.000 ynglepar. Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo, støtter sportsfiskernes krav. Han får nu opbakning af miljøordførerne fra S og SF.
    "Vi lægger selvfølgelig stor vægt på at beskytte de arter, Danmark har et særligt ansvar for. Men en styret, civiliseret og kontrolleret regulering af vildtbestanden er på sin plads", siger SF's Jørn Jespersen

    1/6-04
    Et bredt flertal i Folketinget er klar til at begrænse antallet af skarver i Danmark, efter at sports- og erhvervsfiskere har klaget. Men miljøminister Hans Christian Schmidt (V) siger nej.

    Kurven er allerede knækket, da skarvbestanden i 2003 gik 12 procent tilbage i forhold til året før som følge af regulering af rederne. Samtidig er en række undersøgelser og forsøg i gang i Ringkøbing Amt, og derfor kan det først komme på tale at begrænse bestanden i 2007, siger ministeren.

    Skarven er en dansk ansvarsart, fordi vi huser en meget stor del af den europæiske bestand. Men ifølge fiskerne spiser fuglen store mængder ungfisk, blandt andet af de truede laksestammer i Vest- og Sønderjyllands åer.

    8/6-04
    Minister giver efter for pres fra skarvkritiske fiskere.
    Forvaltningsplanen for de danske skarver fra 2002 skal virke endnu bedre, mener miljøminister Hans Christian Schmidt (V). Han har derfor nedsat en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe, som skal komme med forslag.

    Der skal være plads til både fisk og skarver. Det er vigtigt, at vi finder den rigtige balance, og derfor glæder det mig meget, at interesse organisationerne i dag har sagt ja tak til at indgå i et opfølgende arbejde om, hvordan skarvforvaltningsplanen kan komme til at virke endnu mere målrettet«, siger miljøminister Hans Chr. Schmidt i en pressemeddelelse. 

    Så sent som i sidste måned meddelte miljøministeren ellers Folketinget, at der ikke skulle røres ved skarvbestanden før tidligst i 2007 i forbindelse med en revision af planen.

    Med i arbejdsgruppen er både Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Fiskeriforening. Ministerens udspil kommer efter fornyet pres fra fiskerne, der henviser til, at skarven spiser løs af ungfisk i de truede laksestammer i de vestjyske åsystemer.

    13/4-05
    Skarven truer ørredbestanden i Karup å. Derfor har lystfiskere fået dispensation til at skyde den forhadte fugl.

     


    Fakta om Skarven     

    Skarv - også kaldet almindelig skarv, mellemskarv, Svend Augen og ålekrage - er en 80-100 cm stor sort fugl med langt næb, der ender i en »krog«. Den sorte fjerdragt har et blå-grønt metallisk skær. Fuglen har hvide tegninger i hovedet og ved lårene.

    I år 2002 var der 47 skarvkolonier i Danmark med tilsammen ca. 41.000 ynglepar. Den største koloni med over 4.000 reder findes ved Toft Sø i Nordjylland. Den samlede danske ynglebestand af skarv synes nu at have stabiliseret sig på omkring 40.000 par.

    Hovedparten af de danske skarver tilbringer kun halvdelen af året i Danmark. De ankommer i februar-april og trækker bort igen i august- november for at overvintre i Mellemeuropa og langs Middelhavets kyster. Et skarvpar får normalt 1-2 unger på vingerne i en sæson. Desuden er der altid et antal unge, ikke-ynglende skarver i de danske farvande.

    I sensommeren, når skarvbestanden er størst, og fugle fra Sverige, Polen og Tyskland opholder sig i Danmark, anslås det, at der er mellem 250.000 og 300.000 skarver i de danske farvande. Ca. 15-30.000 skarver overvintrer i Danmark.

    Skarven fortrækker at yngle i træer, gerne udgåede træer, da den ikke har let ved at lande og lette i en tæt trækrone. Der findes dog også kolonier af skarve, der har deres reder på jorden. Redetræerne kan ikke tåle skarvernes afføring. Derfor går træerne ud, når skarvekolonien har været der i nogle år.

    Skarven lever af fisk, som den dykker efter, og undersøgelser tyder på, at den er meget alsidig i sit valg af fiskearter - alt efter hvilke slags fisk der forekommer på stedet. En voksen skarv æder daglig et lille halvt kilo fisk - unger under opvækst endnu mere. Der skal således uhyggelig meget mad til for at holde liv i 200.000 sultne skarver - omkring 100 tons friske fisk hver eneste dag!

    IFF i Silkeborg udførte i 1991 og 1992 undersøgelser, der viste, at 50-100 skarver er i stand til at tømme et bundgarn for 50 kg ørreder på mellem et og tre kvarter! En voksen skarv vejer omkring 2 kg, men kan alligevel fange og sluge ørreder på over 1 kg!

    Men ikke nok med, at skarverne tømmer garnene for fisk, de kan spise. Skarven hugger også efter fisk, den slet ikke kan sluge. Således er det almindeligt at se torsk og ørreder på op til 4-5 kg med tydelige mærker i ryg og sider efter skarvens skarpe næb. Fisk, som ofte går til grunde af deres skader. Og fisk, som er usælgelige på markedet.

    l al historisk tid har skarven været ynglefugl i Danmark, dog afbrudt af en periode på 60 år. Anset for en grådig konkurrent har den altid været upopulær blandt fiskere. Den jager også gerne fisk i garn og ruser og ødelægger undertiden disse. Skarven har derfor altid været efterstræbt, og i 1870'erne blev den helt fordrevet fra Danmark.

    Først i 1938 vendte den tilbage, men blev fortsat jaget, og i 1971 blev det skønnet, at der var under 300 par i Danmark. Skarven blev fredet i Danmark i 1980 og året efter i hele EU. Siden er bestanden vokset drama tisk. Hvor der i hele Europa i 1971 skønsmæssigt var under 5000 par, var antallet i 2000 vokset til over 100.000 par. l Danmarks steg tallet i samme periode fra under 300 til cirka 42.000, og mere end 30 procent af den europæiske ynglebestand findes nu i Danmark.

    Der er tegn på, at den danske bestand har nået sit maksimum; i 2001 blev der således for første gang konstateret en tilbagegang i bestanden. Skarven er fortsat fredet, men Skov- og Naturstyrelsens forvaltningsplan giver mulighed for visse reguleringer; bl.a. må fuglen uden for ynglesæsonen skydes indtil 1000 meter fra faststående fiskeredskaber.